Goodbye, Hello

Dette kunne have været en ølanmeldelse… men af flere årsager synes jeg det virkede upassende. Dels handler det næsten om hele fire forskellige øl (dog fra ét bryghus). Dels drak jeg to af dem i sidste uge og en vurdering af dem ville ikke være respektfuldt nok. Og dels er der noget endnu dybere at omtale i en sådan en situation som denne. Øllene er vel egentlig nærmere symboler… eller sådan noget i den stil. I hvert fald fortjener øllene en kommentar her – men det er ikke dem er hovedrollen i dette teater-stykke. Det er dem, som gav mig øllene – og så meget mere til.

Jeg tror at jeg – sidst jeg skrev herinde – var ved at skifte til et nyt job i Aarhus. Det er i sig selv skidt, at jeg først nu vender tilbage til mit skriveri, men for at gøre en lang historie kort, så er jeg blevet smidt ud i en masse andre tanker og opgaver – ikke mindst i en ny by som jeg skulle lære at kende og et nyt job der tog mig i en masse nye retninger.

Det, som nu er årsagen til at jeg har noget konkret at vende tilbage med her er, at jeg igen skal til at skifte job og by. Jeg vender simpelthen tilbage til mit elskede København på lørdag, hvor jeg fremover skal være consultant manager hos Academic Work. Jeg er så sent som i går komme hjem fra en tur til Stockholm, hvor jeg var til introduktionskursus med nogle af mine nye kolleger – som jeg vel og mærke ikke kommer til at se det store til i hverdagen, da de all arbejder på de svenske kontorer. Men de var trods alt utroligt flinke, nemme at komme overens med og vi fandt hurtigt en fælles jargon. Godt at vide at man rekrutterer ensartet i en virksomhed, som jeg nu skal starte i. Det giver en speciel tryghed i det “ukendte”.

Men men men, det var ikke hovedårsagen til, at jeg ville skrive her i aften. Jeg kommer lige fra et arrangement med mine (nu/snart) eks-kolleger fra Jobcenter Erhverv – og det giver mig utroligt blandede følelser. For hold da op et dejligt sæt af 11 mennesker jeg har arbejdet sammen med de sidste 6 måneder. Det vidste jeg jo godt inden jeg valgte at søge andre græsgange, men en god aften som denne sætter bare en trumf på det og markerer, at det virkelig har været en dejlig oplevelse at møde dem.

Trods min korte tid i teamet, valgte de i sidste uge at give mig en pakke med 4 Århus Bryghus øl og lækre flødeboller fra Summerbird. Og som om det ikke var nok fik jeg et kort, som sagde mere end jeg kunne have turdet tænke på. At nogen mennesker kan nå at opfange så mange af mine særheder, interesser og egne vinkler på verden på så kort tid er mig en gåde og noget, som imponerer mig meget. Jeg er både rørt og benovet – “denne forfatter er en heldig mand”.

En oplevelse, som indkapsler det hele for mig er, da min nabo-kollega i det fælles kontorlokale sagde, “Ej, hvor er det godt for dig – selvom jeg er ked af at miste dig som kollega,” da jeg informerede om min afsked ved månedens udgang. Det sidder stadig fast i mig – selvom ordene på skrift måske ikke lyder af så meget, som de føltes som, da jeg hørte det selv.

Jeg er på én og samme tid stolt og ydmygt lykkelig for, at jeg har kunnet have så positiv indflydelse på andre menneskers hverdag, samtidig med at jeg har fået så meget igen. Det er en utrolig (har vi et bedre ord for amazing/awesome?) bekræftelse af at man eksisterer og er en del af andres hverdag – noget jeg tror vi ofte glemmer på flere måder. Så her er min bøn og mit budskab med denne tekst:
– Husk på, hvor meget andre mennesker betyder for dig og din glæde – og giv så lige så meget (eller mere) tilbage igen. Så får vi det alle bedre – også selvom vi tror vi allerede er verdens lykkeligste folk.

Jeg vidste i hvert fald ikke at jeg kunne have den indflydelse på andre mennesker, 7 timer hver dag, 5 dage om ugen. Og var nok heller ikke helt klar over hvor meget samme mennesker betyder for mig hver dag. I aften havde vi en fantastisk hyggelig spisning, snak og masser af (sort) humor. Jeg kommer til at savne det, selvom det nu kommer et ny kapitel. I dag så jeg nok for alvor, hvor godt jeg har (haft) det – og det skræmmer da lidt at skulle forlade det. Forhåbentlig kan man holde fast i det bedste af alle verdener – og så kommer jeg også til Århus igen.

Tak!

Skriv en kommentar