Nyt år med nye tanker og nye skridt – og hvad skal der dog ske med os?

Nytårsaften er kommet og det er jo traditionen tro et tidspunkt, hvor vi både ser tilbage på endnu et år og frem til et nyt. Jeg vil næsten vædde alt jeg ejer på, at Dronningen kommer til at nævne noget lignende i en sætning i aften (Næsten, altså ikke helt – det er ikke et væddemål! Med mit held skal det nok være i år hun ikke gør…)

Men der er sket meget i år og der vil ske meget næste år – sådan er det jo altid. Nogle ting vil være de samme, andre vil være nye – noget vil gentage sig andet vil ske for første gang og noget helt tredje vil måske ophøre med at forekomme.

Uanset kan jeg kun se frem til det – for der er jo absolut ingen grund til ikke at glæde sig til resten af sit liv samtidig med, at man kan nyde tanken om det der allerede er sket. ”Havet er skønt” kunne have være ”livet er skønt”; Hakuna matata er jo i bund og grund en ”lev livet”-tankegang; og ”What a wonderful world” er jo bare skønt at tænke på (ja, jeg hører lige nu Louis Armstrong på grammofonen).

Nogen sætter forsæt op for næste år – det gør jeg som sådan aldrig, for vi ved jo ikke hvad der sker og jeg kender mig selv nok til at vide, at det jeg lover mig selv ikke nødvendigvis holder. Det er alting for usikkert og turbulent til at vide. Men jeg kan gøre status og ønske mig ting i 2015 alligevel.

Hvad har jeg lært i 2014?

1. Der er nok noget om snakken, når man siger, at kærlighed kommer, når du mindst venter det. Du bliver overrasket gang på gang – i store og små sammenhænge. Og det gælder på sin vis alle former for kærlighed.
2. Min far kan lide (og måske nærmest elsker) at høre Janis Joplin! Jeg kendte jo godt til den side af ham, som ikke spiller i et popband med Garth Brooks og Michael Bublé-musik. Han hører (eller hørte) da masser af Led Zeppelin og Deep Purple, men synes alligevel jeg mærkede grænser ved det mere syrede af The Doors og nogle dele af Pink Floyd af og til. Men så kom den her oplevelse ud i juledagene: Min far ville vise mig Janis Joplins verden – selvom jeg kendte den. Man træder pludselig et skridt nærmere hinanden med et lille syn.
   1. Som stk. 2 til dette kan jeg nævne, at jeg selv for alvor fik en åbenbaring af at se Pink Floyd Project og nu er blevet fan med 3 LP’er på hylden, som jævnligt får et spin.
3. Gode ting kommer til den, som venter, men som ikke venter i stilhed og ser passivt til. Lidt Hakuna Matata med et tvist af ”Arbejd, arbejd”. Jeg kom et stort skridt videre i 2014 – på mange måder – og noget tilskrives uden tvivl tålmodighed og indre ro, mens det også handler om at gøre en indsats for…:
4. Vi kan måske ikke ændre fremtiden – i hvert fald ikke bevidst til det vi ønsker. Men vi kan forme den til noget vi selv vælger, fordi vi kan træffe valg i nutiden og arbejde hen imod noget i nutiden.
5. At bo langt væk bliver ikke lettere – og julen føles kortere. Det kommer man måske over, og måske ikke. Nogle gange trænger man til København igen efter 7 dage i Jylland, andre gange trænger man til at blive længere efter en hurtig weekend. Men sjældent føles lysten til at blive efter hele 9 dage.

Hvad skal der ske i 2015?

1. Det ved vi jo ikke, og det er hele charmen og spændingen ved det! Men…
2. Skal jeg selv vurdere hurtigt, kan jeg nærmest mærke, at det bliver et år, hvor jeg vender mere tilbage til den person, jeg var for nogle år siden. Det vil medføre en større ro i mit indre og vil helt sikkert få mig til at føle ting, jeg ikke har følt længe.
3. Og på samme tid er jeg sikker på, at jeg vil opleve, at jeg aldrig har været længere væk fra det punkt jeg startede på. Uanset hvilket år vi vælger som referencepunkt. Der sker hele tiden noget nyt og livet er i rivende udvikling. Jeg føler mig klar til et større skridt, som måske kommer i 2015 – måske lader det vente på sig. Men jeg ved…:
4. at det vil komme tættere og jeg vil på dette tidspunkt næste år sige til mig selv, at ”der kan jeg se at jeg fik lagt mange sten på min ”Yellow brick road” – og jeg er godt på vej ud af den”. Mod mit OZ.

Det er mine tanker – det advarede jeg mod allerede i starten da jeg åbnede denne blog (som nu har ramt over 100 indlæg – godt hjulpet på vej af ølanmeldelser).

Måske er dine anderledes – men alligevel tror jeg ikke de er SÅ forskellige. Vi ved jo det ikke er forudsigeligt, men hvorfor skulle det afholde os fra at ønske og forvente det bedste af 2015? Selv en dans på roser kan være hård – der er trods alt torne. Men uanset hvad, kan vi danse den rette vej og nå tættere på det vi drømmer om. Det er mit eneste rigtige nytårsforsæt.