En anmelders bekendelser

Et indlæg på Danske Ølentusiasters hjemmeside fik mig til at tænke noget, som jeg ellerede havde overvejet i mine egne oplevelser med påskebryggen. Det ER svært at anmelde øl, især fordi det afhænger af dagens smag, lyst, sæson, vejr, stemning og uendeligt meget andet. Men derudover er også spørgsmålet, hvad der gør en god øl – især når det drejer sig om sæsonbryg?

Hvad er ølanmeldelser og hvad er påske?

Jeg kunne ikke være mere enig med artiklen! På flere måder:
For det første er det svært, at anmelde øl. Det er en meget subjektiv vurdering.
For det andet er det endnu sværere, at vurdere sæsonøl (jul og påske især). Hvor meget af “stemningen i helligdagene” skal de indkapsle? Og hvordan smager påske og jul? De gængse mærker til påskefrokosten (Tuborg, Royal, Hancock eller hvad de måtte være) er én slags PåskeBryg – og typisk til den stærke side (nogen vil måske sige a’la bock – jeg ved ikke om jeg vil vil være enig).
Mens andre fanger en stemning, der er mere forårsagtig – og en tredje art fanger krydderier og frokostbordets smage. Selv har jeg for nylig vurderet påskebryg (hvilket jeg gør hvert år i min påskekalender med 9 selvindkøbte flasker). Og her kom jeg netop til at tænke på, at der måske er forskel på hvornår en påskebryg skal passe ind.
En sen påske som sidste år passer unægteligt bedre til en frisk “forårs-bryg” med friske humle noter og en let pilsner-malt, end en tidlig påske, som vil fortjene mørkere og mere krydrede nuancer. Gerne i stil med bock og belgiske ales efter min mening.

Hvis du ikke ved hvad du vil skrive, så lad være med at skrive.

Den overskrift var ironisk nok ret svær at finde på…
En anden pointe, som artiklen fremtrækker er, at anmelderne i tilfældet her ikke synes at være kompetente og vidende om, hvad der egentlig findes i øl – og især måske i ølentusiasternes verden. At antage at lette og frugtige øl er forbeholdt kvinder er en usandhed: Jeg kan nyde en frisk påskebryg såsom Midtfyns Brughus’, der er nærmest sommerfrisk, ligeså meget som mine kusiner på hhv. 19 og 22. Og en god stout med spændende nuancer vil bringe deres interesse for øllet frem til trods for, at de ikke er entusiaster (endnu…)
Aroma og smag er svært at skrive om. For selvom vi ofte kan fange de samme nuancer som hinanden, er det også forskelle på, hvad vores sanser er vænnet til – og ikke mindst hvad vi nyder. Jeg fik bl.a. an “øl” til påskefrokost, som jeg synes var ganske forfærdeligt (alm. byg-baseret bryg efter formodentlig ret simpel opskrift, tilsat mango og chili). Jeg bliver aldrig fan af øl med smagsstoffer eller essenser tilsat. Næh giv mig hellere Rheinheitsgebot-certificerede (eller i det mindste lignende) tilstande. Min pointe er her blot, at der ER stor forskel på, hvad der er godt og ej, for hver person.
Men det skal ikke retfærdiggøre, at man ikke forsøger at udpege aroma, smag, skum osv. i øllet, når man anmelder øl. Vi har så få relativt objektive kriterier at arbejde ud fra, så lad os da holde fast i dem!
Som tidligere nævnt, synes jeg selv at vi kan overveje om sæsonen og tidspunktet for øllet burde have betydning for, hvad der er god påskebryg. Bl.a. synes jeg de friske American Pale Ale-typer har fungeret godt for mig i år. Men det er min smag. Jeg har også fået porter med påskeinspiration, som var meget hæderligt.

Øllets “kultur og natur”-debat?

Men samtidig mener jeg også, at smagen og smagningen af en øl er mere end bare det, der er i flasken. Derfor kan jeg heller ikke lade være med, at skrive hver eneste af mine egne anmeldelser, som en lille historie om min dag, om vejret, om AaB’s sejr eller andet, den dagjeg drikker øllet.
Det er en samlet oplevelse, som ikke kan sættes på formel. (Og hvis du sidder med 6 andre mennesker i et hvidt redaktionslokale, med lysstofrør og blankpolerede gulve, tror jeg ikke øllet smager på samme måde, som på min altan i solskin – eller for den sags skyld i snevejr).
Lad os som sagt holde fast i det enkelte objektive kriterier vi har – men også omfavne oplevelserne af øllet, når vi anmelder det. Og så hellere smøre tykt på med historien om, hvordan det skete og hvorfor den smagte så godt lige den dag. Den kritiske læser kan vel skille skidt fra kanel og selv vurdere om det er noget for en selv. Og hvis ikke du kan? Så køb en Refsvindinge Ran og smag selv – bagefter er du ikke i tvivl om, hvad du synes, uanset hvad anmelderen sagde.
Reklamer

One thought on “En anmelders bekendelser

  1. Pingback: Anmeldelse af ølanmeldelser? - Beertalk.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s